mandag den 2. maj 2011

Planlægning af teenagearrangement

Hej alle.

Som aftalt opretter jeg her et indlæg om teenagearrangementet. Diverse beskeder omkring planlægning af dette arrangement skrives som kommentarer her.

Mie

Referat fra møde i Østgruppen den 5. maj 2011

Deltagere:
København: Mie, Maria, Kurt
Nordsjælland: Henrik
Sydjælland:Mette
Midt- og Vestsjælland: Vivi
Københavns omegn: afbud

Mandat:
Der er opbakning fra alle lokalforening til at østudvalget nu er et belutningsdygtigt organ. Dvs., at de beslutninger om arrangementer mm. som udvalget træffer, som udgangspunkt ikke efterfølgende skal godkendes af lokalforeningsbestyrelserne.

Økonomi:
Det er endeligt besluttet, at det økonomiske grundlag er 30 kr. pr. medlem. Mette tilbød at påtage sig rolle som fælles ”kasserer” for østudvalget, og vil tage kontakt til de respektive kasserere for lokalforeningerne. Der oprettes en særskilt konto til østmidlerne.

Kommunikation:
Det blev besluttet at lave et lille skriv til VIP listen om vores østgruppe. Det kan måske være til inspiration for de øvrige landsdele. Mie laver et udkast.

Det blev vedtaget at bloggen er vores fremadrettede interne kommunikationsforum. Det er derfor vigtigt, at alle lokalforeninger følger med løbende.

Teenagearrangement:
Det blev besluttet at det første Øst arrangement skal være et teenage arrangement inspireret af det arrangement som blev afholdt i foråret af Gudenåen og Vestjylland.

Arrangementet afvikles som et heldagsarrangement en lørdag eller søndag i weekenden 1. og 2. oktober eller 8. og 9. oktober. Målgruppen er forældre med børn i alderen ca. 11- 16 år.

Deltagerbetaling 100 kr. pr. voksen og 50 kr. pr. barn. Resten betales via østmidler. Det undersøges om der evt. kan søges et tilskud fra hovedforeningen.

Vi vil forsøge at placere arrangementet på et eventcenter hvor der kan tilbydes forskellige sjove aktionprægede aktiviteter for de unge. Vivi undersøger mulighederne inden 15. maj. Alle overvejer alternative steder hvis det ikke kan lade sig gøre.

Vi ønsker at køre arrangementet med to psykologer/terapeuter – en mand og en kvinde. Henrik kontakter Anne Jensen og Mie kontakter Lars Røgilds med en forespørgsel. Deadline 15. maj.

Vi starter annoncering af arrangementet primo juni på lokalforeningernes hjemmesider samt adoptionsverden.dk. Derudover vil vi sætte en helsides annonce i bladets septembernummer. Det kan formentlig ikke nås at få en annonce med i juninummeret (officiel deadline er 10. maj).

Andre forslag til evt. kommende arrangementer: 
  • Yderligere teenagearrangement ( Anne Maries koncept)
  • (Socialt) weekendarrangement primært for voksne
  • ”Adoptions-markedsdag”
  • Arrangementer for vores lokale VIP'ere
Næste østmøde:
Tirsdag den 6. september hos Vivi på adressen: Plantagevej 14, 4040 Jyllinge.

Ref/Mie